Det moralske aspekt

Tyveri, hæleri og rettigheder

Hvis du har skabt noget du håber i fremtiden at kunne tjene lidt penge på, og i en periode måske også gør. Hvordan ville du have det, hvis du efter at have solgt få styk, og glædede dig over din success, og glædede dig over at se din bankkonto vokse, pludselig ikke solgte en eneste, samtidig med du kunne se at den ting du havde opfundet, stadig ses flere og flere steder – men det er ikke hos dig folk har købt det…

Hvilken følelse ville det give dig inden i?
Ville du ikke blive ked af det? Skuffet? Sur? Gal? Rasende?
For hvem hulan har kopieret din ting og tjener du de penge og den fremgang DU skulle have haft for din opfindelse?

Den følelse sidder RIGTIG mange dukke skulptører rundt i verden med i dag. De dukker de har brugt rigtig mange timer på at modellere og få frem til at ligne en livagtig baby, den dukke de har brugt SÅ mange penge på at få i produktion, hvorefter salg skulle betale produktionen… den er pludselig kopieret af et kinesisk firma, mangfoldiggøres i flere forskellige versioner, og sælges til mindre end en fjerdedel af prisen en original dukke koster. Det er gement tyveri, og de der køber kopidukker gennem Wish, Aliexpress, Ebay og andre steder hvor de “fine” dukker sælges fra Kina, de er faktisk hælere, og hjælper tyvene (fabrikkerne) med at stjæle indkomsten fra de kunstnere der har brugt tid og penge på at få den her dukke fremstillet. Synes I det er i orden den slags?

Copyright

Husker du dengang du gik i skole og skulle skrive en fristil ud fra din fantasi?
Den stil du skrev, tilhører DIG og ingen anden. Den har DIT copyright, ene og alene fordi det er DIG der har skabt den.
Det samme gælder for de der modellerer dukker som vi andre senere køber.
Den der sidder med lerklumpen og skaber den originale dukke, ejer rettighederne til alt omkring den dukke. HUN og KUN hun, (eller han) bestemmer hvad der skal ske med den. Kunstneren kan så VÆLGE at sælge rettighederne til produktion enten til en mellemmand der står for videre produktion og distribution, MEN, i kontrakten står præcist hvor mange der MÅ laves, og til hvilken pris den må sælges. Hvis fabrikken eller mellemmanden gør andet end hvad der står i den kontrakt der er underskrevet af begge parter OG juridisk bindende, udøver kontraktbrud og kan forfølges i retten. Og det er kun den legale side af sagen. Dertil kommer det moralske i at bryde en aftale som denne, producere og sælge mere end hvad blev aftalt, og dermed tjene mere der så ikke kommer den oprindelige kunstner til gode.

Hvornår er det okay at kopiere?

Hvis og såfremt der foreligger en kontrakt mellem kunstner og en anden der på den måde har fået tilladelse til også at lave eksemplarer af pågældende ting, så er sagen klar, så er der tale om LOVLIGE kopier, og ikke ulovlige.

Legalt er det desværre i orden blot at ændre en ting med 15%, så betragtes den ikke længere som en original, men et nyt produkt.
Men gør det den moralske og etiske side i orden?
Ville DU, som kunstner, blive glad for at se dit originale produkt blive ændret med 15% uden din tilladelse, og derefter masseproduceret og solgt til billige penge som du aldrig så skyggen af?
Nej, vel?
Det samme føler de kunstnere der har brugt al deres tid og energi på at skabe de dukker vi senere får glæde af.

De kinesiske kopi-firmaer slipper afsted med deres tyveri og produktion ved at lave 15% mindre størrelser af dukkerne, ved at skifte arme og ben ud med lemmer fra andre dukker, altså blander dem for at gøre dem anderledes og i deres moral “unikke”… Det er jo heller ikke moralsk og etisk i orden overfor den kunstner der skabte originalen.

Oplysning og lærdom

En ting er hvis man som nybegynder indenfor dukker ikke kan finde rundt i junglen. Det kan jeg forstå for det ER en jungle. Men er man først blevet oplyst om problemstillingerne omkring kopidukkerne, både det etiske og moralske, men også det sundhedsmæssige, og man så bare er ligeglad og fortsætter med at købe de billige kopier, og endda sælger videre til andre under navnet “reborn” og også kalder dem “ægte” fordi de kommer med et “certifikat” (nej de gør ikke, de kommer med et stykke papir der fortæller hvilket firma der har kopieret dem), så er man i mine øjne intet andet end en forrædder overfor hele kunstnerverdenen, man er en tyv, en hæler, og et moralsk dårligt menneske.

Hvis man derimod tager oplysningerne og lærdommen omkring problematikken til sig, spørger til råds og om hjælp og gør sig mere klog, så har man vist sig moden og klar til at erkende at man fejlede på grund af uvidenhed, men man vil gerne lære og satse på den ægte vare, og støtte den originale kunstner der engang i sin tid sad med en lerklump, og skabte denne vidunderlige dukke, som mange nu bagefter kan glæder sig over.