Kategori: Reborn

Hvad er reborn dukker? Hvordan laves de? Hvordan får de hår? Hvordan passer man dem bedst? mm

Malou og Cia er mødre til reborn dukker

Søde, kærlige Malou, som jeg efterhånden har kendt i en del år nu, er her sammen med Cia i en artikel i Familiejournalen nummer 41., 2023, der handler om hvordan og hvorfor de har fravalgt rigtige børn, og nu er mødre til reborn dukker. Ikke nogle valg der har været nemme, men fyldt med smerte, men også været det eneste fornuftige, i deres livssituationer. Følg LINKET HER til Familiejournalen, og læs den fine artikel.

Læs videre

Hvorfor er reborn dukker så dyre?

Nyankommere i reborn hobbyen undrer sig tit over hvorfor priserne på helt nye reborn dukker er så høje. “Det er jo bare en dukke”…

Nej. En reborn dukke er ikke bare en dukke.
En reborn dukke er et stykke kunst, som er håndlavet næsten fra start til slut.
Når jeg siger næsten, er det fordi der er en mellemproces hvor der skal støbeforme til, og det foregår på en fabrik. Ellers er ALT andet håndlavet, og tager rigtig mange timer, flere timer end du kan forestille dig.

Læs videre

Reborn eller Newborn?

For mange år siden fandtes der ikke kits man kunne male. Der fandtes kun legetøjs dukker, kunstnerdukker – eller antikke dukker osv. Antikke dukker er ikke relevante, så de omtales ikke her.
Min reborn-historie
Personligt begyndte jeg at “ødelægge” mine dukker da jeg var 15 år, tilbage i 1986. Jeg var ikke tilfreds med den bleghed datidens babydukker havde, jeg var ikke tilfreds med orange læber… og øjenvipper havde de heller ikke og neglene var helt uden farve. Deres kroppe var stive og umedgørlige. Så jeg pillede dem fra hinanden, syede stofkrop, malede kinder og negle og læber på dukkerne i mere livagtige farver, og monterede så delene på kroppen jeg havde syet. Sikke en omvæltning. Hår var et problem. Man kunne ikke købe dukkeparykker og de parykker min mor fandt på loppemarkeder til sine antikke dukker skulle jeg ikke nyde nået af. Så jeg forsøgte både at lime hår på dukkerne, at sy det ind – men intet af det blev særlig godt, så de forblev skaldede.

Læs videre

Velkommen

Hej, jeg hedder Karina Brandt, jeg er mor til Katrine og Leonora og jeg bor i Sønderborg på Als. Jeg har elsket alt der havde med dukker, Barbie, dukkehuse og ja, legetøj generelt, siden jeg var barn.
Jeg har lavet dukker siden jeg var omkring 15-16 år. Dengang hed det dog “at ødelægge sine dukker” ifølge min mor. Hun samlede antikke dukker, og de mistede jo deres værdi hvis man lavede om på dem.
På min dukkeblog her, vil jeg fortælle om de mange sider af dukkemageri, dukkesamling, og andre ting der på en eller anden måde har med de dukker at gøre, som jeg beskæftiger mig med. Det er både reborn dukker, Barbie og andre fashion dukker, dukkehus og -møbler i størrelse 1:6, og meget andet.
Jeg håber du bliver glad for dit besøg på min side, at du får lært lidt du ikke allerede vidste, og at du får lyst til at komme tilbage for at tjekke op om nyt.
Tak fordi du kiggede forbi 🙂

Med venlig hilsen,
Karina Brandt

Læs videre