Kategori: Blog

Blog

Reborn eller Newborn?

For mange år siden fandtes der ikke kits man kunne male. Der fandtes kun legetøjs dukker, kunstnerdukker – eller antikke dukker osv. Antikke dukker er ikke relevante, så de omtales ikke her.
Min reborn-historie
Personligt begyndte jeg at “ødelægge” mine dukker da jeg var 15 år, tilbage i 1986. Jeg var ikke tilfreds med den bleghed datidens babydukker havde, jeg var ikke tilfreds med orange læber… og øjenvipper havde de heller ikke og neglene var helt uden farve. Deres kroppe var stive og umedgørlige. Så jeg pillede dem fra hinanden, syede stofkrop, malede kinder og negle og læber på dukkerne i mere livagtige farver, og monterede så delene på kroppen jeg havde syet. Sikke en omvæltning. Hår var et problem. Man kunne ikke købe dukkeparykker og de parykker min mor fandt på loppemarkeder til sine antikke dukker skulle jeg ikke nyde nået af. Så jeg forsøgte både at lime hår på dukkerne, at sy det ind – men intet af det blev særlig godt, så de forblev skaldede.

Læs videre

Det moralske aspekt

Hvis du har skabt noget du håber i fremtiden at kunne tjene lidt penge på, og i en periode måske også gør. Hvordan ville du have det, hvis du efter at have solgt få styk, og glædede dig over din success, og glædede dig over at se din bankkonto vokse, pludselig ikke solgte en eneste, samtidig med du kunne se at den ting du havde opfundet, stadig ses flere og flere steder – men det er ikke hos dig folk har købt det…
Hvilken følelse ville det give dig inden i?
Ville du ikke blive ked af det? Skuffet? Sur? Gal? Rasende?
For hvem hulan har kopieret din ting og tjener du de penge og den fremgang DU skulle have haft for din opfindelse?

Læs videre

Min egen samling

Jeg samler ikke decideret på reborn dukker, men det hænder jeg forelsker mig i en af dem jeg laver, at jeg ender med at beholde den. Eller jeg ser et kit jeg gerne vil lave til mig selv. Og de dukker bliver så mine modeller til strikketøjet. Ellers samler jeg på forskellige dukker. Balljointede dukker fra Asien, også kaldet BJDs. Jeg samler på fashiondukker som Barbie, Phicen, Tonner og andre, mest i skala 1:6, i hvilken skala jeg også bygger møbler og har et forestående dukkehusprojekt at gå igang med.

Læs videre