Tag: rootning

Dukker med Down syndrom

Har man et barn med særlige behov, noget som kan ses når de ser sig selv i spejlet, ønsker man måske at finde en dukke som barnet kan spejle sig i. Næsten alle dukker repræsenterer jo helt almindelige børn. Måske er man dukkesamler og synes det kunne være sjovt at have et par helt særlige dukker i sin samling.

Uanset hvad, er her lidt om dukker lavet med Down syndrom. Er de ikke skønne?

I rigtig mange år, fandtes næsten kun almindelige dukker med lys hud. Der var langt imellem dukker med anden hudfarve/etnicitet. Og hvad der i hvert fald slet ikke fandtes, var uperfekte dukker. Altså uperfekt i den forstand at børn der var anderledes blev repræsenteret som dukke.

På et tidspunkt kom en dukke med sur mund. Vi kaldte den ”surmule”. Den kom fra den tyske Skildpadde fabrik, Schildkröt puppen. Den kom på 40cm og 45cm og som meget mørk dukke. Jeg havde en lys på 40cm, den hed Mette.

Først for omkring 20 år siden, så man den første dukke der repræsenterede et barn med et handicap. Dukken var udtænkt af en mor til en pige med Down syndrom, og som ønskede at give sin datter en dukke hun kunne spejle sig i. Det lykkedes hende ikke at finde en, så hun gik selv i tænkeboks og fik designet og fremstillet en dukke, og den blev lavet i lidt forskellige versioner, som pige og dreng, lys og mørkhåret, senere kom den også i andre hudfarver.

De senere år er der kommet mere fokus på at børn skal kunne få dukker de kan spejle sig i, og dermed er der kommet flere firmaer der står bag forskellige versioner af dukker med Down syndrom.

Læs videre

Myter og sandheder

Myter og Sandheder

Amerikanske skulptør og dukkemager, Melody Hess, har forfattet dette skriv, som hun opfordrer til at dele og oversætte til så mange sprog som muligt. Her kommer den på dansk:

Fakta

ALLE skulptørers (og kunstnere i det hele tager) fremstillinger er automatisk dækket ind under copyright af Bern Konventionen af 1886 om at AL kunst, undtagen fotografier, er beskyttet imod ulovlig kopiering i 50 år fra udgivelsesdatoen, hvilket beskytter dem i 179 forskellige lande, INKLUSIV Kina! Dette betyder at det er ULOVLIGT at kopiere en kunstners arbejde i enhver form.

INGEN skulptør giver nogensinde en fabrik tilladelse til at lave nye støbeforme, eller sælge diverse versioner af deres blanke kits eller færdige dukker.

Du vil ALDRIG kunne købe et autoriseret blank kit eller reborn dukke, på sider som Amazon, Aliexpress, Temu, Wish, Walmart Marketplace eller lignende steder. (Tilføjet af Karina: I det hele taget på sider hvor du kan lægge den i en indkøbskurv og betale ved en online kasse.) Man skal også være forsigtig når man køber på Ebay, Etsy og andre salgsplatforme, da de sælgere som sælger uautoriserede kits og dukker, også sælger disse steder. Der FINDES gode sælgere på Etsy og Ebay, tjek ALTID deres feedback og vær omhyggelig i din søgen så du undgår at blive snydt og taget ved næsen med en uægte reborn eller silicone dukke.

ÆGTE reborn dukker er KUN tilgængelige enten direkte fra kunstnerne, eller ved gensalg fra tidligere ejere. ALDRIG fra en butik.

MYTER

“Min reborn har skulptørens navn trykt i nakken så den er ægte”. – Nej, dette er ikke altid tilfældet. Fabrikkerne som laver de uautoriserede kits og dukker, laver støbeforme efter eksiterende kits, og har derfor ofte det oprindelige print i nakken.

“Mit kit har et COA, så det er ægte”. – Nej, dette er ikke nødvendigvis sandt. Fabrikkerne der kopierer dukkerne, kopierer også COA på meget dygtig vis. Derfor er mange kunstnere begyndt at lægge noget mere personligt på deres COA, som f.eks. deres håndskrevne signatur, personlige stempler, eller holografisk mærke. Dette forhindrer ulovlig kopiering af COA, da disse detaljer ikke kan kopieres på autentisk vis.

HJÆLP OS med at holde dukkeindustrien i live, ved at tage afstand fra ulovlig kopiering, og ved KUN at købe ægte kits (og dukker)

/Melody Hess

Læs videre

Malou og Cia er mødre til reborn dukker

Søde, kærlige Malou, som jeg efterhånden har kendt i en del år nu, er her sammen med Cia i en artikel i Familiejournalen nummer 41., 2023, der handler om hvordan og hvorfor de har fravalgt rigtige børn, og nu er mødre til reborn dukker. Ikke nogle valg der har været nemme, men fyldt med smerte, men også været det eneste fornuftige, i deres livssituationer. Følg LINKET HER til Familiejournalen, og læs den fine artikel.

Læs videre

Hvorfor er reborn dukker så dyre?

Nyankommere i reborn hobbyen undrer sig tit over hvorfor priserne på helt nye reborn dukker er så høje. “Det er jo bare en dukke”…

Nej. En reborn dukke er ikke bare en dukke.
En reborn dukke er et stykke kunst, som er håndlavet næsten fra start til slut.
Når jeg siger næsten, er det fordi der er en mellemproces hvor der skal støbeforme til, og det foregår på en fabrik. Ellers er ALT andet håndlavet, og tager rigtig mange timer, flere timer end du kan forestille dig.

Læs videre

Velkommen

Hej, jeg hedder Karina Brandt, jeg er mor til Katrine og Leonora og jeg bor i Sønderborg på Als. Jeg har elsket alt der havde med dukker, Barbie, dukkehuse og ja, legetøj generelt, siden jeg var barn.
Jeg har lavet dukker siden jeg var omkring 15-16 år. Dengang hed det dog “at ødelægge sine dukker” ifølge min mor. Hun samlede antikke dukker, og de mistede jo deres værdi hvis man lavede om på dem.
På min dukkeblog her, vil jeg fortælle om de mange sider af dukkemageri, dukkesamling, og andre ting der på en eller anden måde har med de dukker at gøre, som jeg beskæftiger mig med. Det er både reborn dukker, Barbie og andre fashion dukker, dukkehus og -møbler i størrelse 1:6, og meget andet.
Jeg håber du bliver glad for dit besøg på min side, at du får lært lidt du ikke allerede vidste, og at du får lyst til at komme tilbage for at tjekke op om nyt.
Tak fordi du kiggede forbi 🙂

Med venlig hilsen,
Karina Brandt

Læs videre

Min egen samling

Jeg samler ikke decideret på reborn dukker, men det hænder jeg forelsker mig i en af dem jeg laver, at jeg ender med at beholde den. Eller jeg ser et kit jeg gerne vil lave til mig selv. Og de dukker bliver så mine modeller til strikketøjet. Ellers samler jeg på forskellige dukker. Balljointede dukker fra Asien, også kaldet BJDs. Jeg samler på fashiondukker som Barbie, Phicen, Tonner og andre, mest i skala 1:6, i hvilken skala jeg også bygger møbler og har et forestående dukkehusprojekt at gå igang med.

Læs videre