Reborn eller Newborn?
For mange år siden fandtes der ikke kits man kunne male. Der fandtes kun legetøjs dukker, kunstnerdukker – eller antikke dukker osv. Antikke dukker er ikke relevante, så de omtales ikke her.
Min reborn-historie
Personligt begyndte jeg at “ødelægge” mine dukker da jeg var 15 år, tilbage i 1986. Jeg var ikke tilfreds med den bleghed datidens babydukker havde, jeg var ikke tilfreds med orange læber… og øjenvipper havde de heller ikke og neglene var helt uden farve. Deres kroppe var stive og umedgørlige. Så jeg pillede dem fra hinanden, syede stofkrop, malede kinder og negle og læber på dukkerne i mere livagtige farver, og monterede så delene på kroppen jeg havde syet. Sikke en omvæltning. Hår var et problem. Man kunne ikke købe dukkeparykker og de parykker min mor fandt på loppemarkeder til sine antikke dukker skulle jeg ikke nyde nået af. Så jeg forsøgte både at lime hår på dukkerne, at sy det ind – men intet af det blev særlig godt, så de forblev skaldede.