Tag: myter og sandheder

Myter og sandheder

Myter og Sandheder

Amerikanske skulptør og dukkemager, Melody Hess, har forfattet dette skriv, som hun opfordrer til at dele og oversætte til så mange sprog som muligt. Her kommer den på dansk:

Fakta

ALLE skulptørers (og kunstnere i det hele tager) fremstillinger er automatisk dækket ind under copyright af Bern Konventionen af 1886 om at AL kunst, undtagen fotografier, er beskyttet imod ulovlig kopiering i 50 år fra udgivelsesdatoen, hvilket beskytter dem i 179 forskellige lande, INKLUSIV Kina! Dette betyder at det er ULOVLIGT at kopiere en kunstners arbejde i enhver form.

INGEN skulptør giver nogensinde en fabrik tilladelse til at lave nye støbeforme, eller sælge diverse versioner af deres blanke kits eller færdige dukker.

Du vil ALDRIG kunne købe et autoriseret blank kit eller reborn dukke, på sider som Amazon, Aliexpress, Temu, Wish, Walmart Marketplace eller lignende steder. (Tilføjet af Karina: I det hele taget på sider hvor du kan lægge den i en indkøbskurv og betale ved en online kasse.) Man skal også være forsigtig når man køber på Ebay, Etsy og andre salgsplatforme, da de sælgere som sælger uautoriserede kits og dukker, også sælger disse steder. Der FINDES gode sælgere på Etsy og Ebay, tjek ALTID deres feedback og vær omhyggelig i din søgen så du undgår at blive snydt og taget ved næsen med en uægte reborn eller silicone dukke.

ÆGTE reborn dukker er KUN tilgængelige enten direkte fra kunstnerne, eller ved gensalg fra tidligere ejere. ALDRIG fra en butik.

MYTER

“Min reborn har skulptørens navn trykt i nakken så den er ægte”. – Nej, dette er ikke altid tilfældet. Fabrikkerne som laver de uautoriserede kits og dukker, laver støbeforme efter eksiterende kits, og har derfor ofte det oprindelige print i nakken.

“Mit kit har et COA, så det er ægte”. – Nej, dette er ikke nødvendigvis sandt. Fabrikkerne der kopierer dukkerne, kopierer også COA på meget dygtig vis. Derfor er mange kunstnere begyndt at lægge noget mere personligt på deres COA, som f.eks. deres håndskrevne signatur, personlige stempler, eller holografisk mærke. Dette forhindrer ulovlig kopiering af COA, da disse detaljer ikke kan kopieres på autentisk vis.

HJÆLP OS med at holde dukkeindustrien i live, ved at tage afstand fra ulovlig kopiering, og ved KUN at købe ægte kits (og dukker)

/Melody Hess

Læs videre